mandag den 25. juni 2012

Tantra workshop i LIVSGLÆDECENTRET, den første mandag i hver måned






På workshoppen arbejdes med den transformerede seksuelle kraft. Det foregår fuldt påklædt og i den dybeste respekt for den enkeltes grænser.

Det åbne hjerte

I tillid og trygge rammer kan du på denne workshop udforske dit indre, og komme i kontakt med legen og spontaniteten. Du vil igennem respekt, meditation, musik, sanse- og nærværsøvelser få mulighed for at give slip, og få udvidet dit råderum både kropsligt og mentalt.
Vi har alle en dyb længsel efter at blive set, hørt og elsket, nøjagtigt som den vi er, i nærvær, accept og respekt. Der kommer Tantra’en ind som en gave, med dens hjerteenergi og uendelige rummelighed til at kunne se det smukke i det, der umiddelbart ikke er så kønt. At rumme det smukke, det fantastiske og det unikke, kan være en svær proces. Men Tantra’en kan bringe dig ind i den transformation, hvor det er ærligheden og det ikke dømmende princip, der er drivkraften – ind i det rum, hvor intet er forkert, men blot en rejse ind i dig selv, som du er lige nu. I accept, i kærlighed, i mødet og i relationen.

Verden har brug for kærlighed og du er den - der er det.

Tantra handler om at være til stede i nu'et, og om at være ærlig i sit inderste, i mødet med sig selv og den eller dem du står over for og at give sig selv lov til at undersøge og mærke det NU og den kraft, der er lige netop i dette øjeblik. Mærke tiltrækning og tilbagetrækning. Give og modtage og sige ja og sige nej. Vælge og fravælge. Hele livet består af valg, og når vi går ind i det rum med fuld accept, kan livet blive magisk.

Rejsen ind i kærligheden… - og hvad er det så lige, kærlighed er?

Ubetingethed! Det ubetingede ligger i hjertet, og her kan alt tilgives og alt rummes. Hjertet indeholder den største visdom – hvor alle følelser er tilladte lige fra dyb skam til den højeste ekstase.

Hvad vil det sige at have et åbent hjerte, og hvad vil det sige at have et lukket hjerte?

Når hjertet er åbent, tillader vi, at sårbarheden er til stede. Vi tillader os at lade os bevæge, at give slip på gårdsdagens hændelser, og vi er i stand til at tilgive mennesker og gamle krænkelser.

At lukke sit hjerte er at leve et liv i vaner, holde på smerter og at blive i ubevægeligheden.

En lukning af hjertet kan ske på ethvert tidspunkt i vores liv: En skuffelse, en kæreste der ikke levede op til vores dybeste drømme, en mor/far, som skældte os ud, en oplevelse af at være uretfærdigt behandlet, en præstation, som blev nedgjort. Eksemplerne er uendelige. Når smerten gør ondt, og vi ikke har redskaberne til følelsesmæssigt at rumme den, lukker vi den inde i vores krop.

Tidspunkt: Den første mandag i hver måned, kl. 19-21.30. 
Sted: Livsglædecentret, Brøndvejen 5, Salløv, 4621 Gadstrup / 8 km syd for Roskilde.
Entré: 250 kr. pr. person.
Tilmelding: Susanne Mikaella Veierbæk,tlf. 40 95 88 75 el. på e-mail: livsglaedecentret@gmail.com



torsdag den 21. juni 2012

Om mine foredrag på Bornholm i juli 2012


VEJEN TIL LIVSGLÆDE, KÆRLIGHED OG BEDRE SEX

Parterapeut, sexolog og Tantramassage behandler, Susanne Mikaella Veierbæk besøger Bornholm i juli måned, hvor hun vil indvie Bornholmerne i, hvordan man kan opnå små mirakler i hverdagen ved hjælp af enkle teknikker fra Tantra-metoden.

Susanne Mikaella Veierbæk skaber med sin åbenhed og humor, en stærk kontakt med sit publikum, når hun med udgangspunkt i tantraens verden, fortæller om, hvordan man kan få mere livsglæde ind i sin hverdag eller hvordan man genfinder eller bevarer gnisten i kærligheden efter mange års ægteskab. Er man single, er der bud på, hvordan man kan gøre sig modtagelig for mødet med ”Ridderen eller prinsessen på den hvide hest”.

Susanne Mikaella Veierbæk

Den seksuelle energi er den bærende kraft for vores kreativitet og livslyst, og vores sexliv er en del af tantraens hemmelighed. Susanne Mikaella Veierbæk fortæller om pikkens og kussens hemmeligheder og om, hvordan man kan bruge sex som kærlighedsprog.

Hendes fordomsfri imødekommenhed, gør, at folk gerne kommer langvejs fra for at få en samtale og en Tantramassage behandling i Livsglædecentret ved Roskilde, som Susanne Mikaella Veierbæk åbnede i 2005. Her opsøges hun bla. af: Par i alle aldre, som har mistet gnisten i deres forhold, kvinder med manglende seksuel lyst, kvinder og mænd som tidligt i deres liv har været udsat for overgreb, mænd som slås med rejsningsproblemer eller mennesker, som slet og ret ønsker at arbejde med sig selv og sin seksualitet for at få et frodigere liv.

Nu har du chancen for at komme og høre hende fortælle, og har du spørgsmål undervejs, vil der også være plads til det.

Tid og sted:
11. juli, kl. 19.00 - 20.30, Rønne Bibliotek, Pingels alle 1, 3700 Rønne. Entré 100 kr.
12. juli, kl. 19.00 - 20.30, Gudhjem Svømmehal, Sportsvænget 16, 3760 Gudhjem. Entré 100 kr.

Du kan booke tid til en Tantramassage behandling, mellem d. 10. og 17. juli på tlf. 40 95 88 75, hvor jeg behandler på adressen St. Torvegade 56 i Rønne.