lørdag den 10. august 2013

Tantra, kærlighed og livsglæde i Odense


       
Sexolog og Tantrakvinde Susanne Mikaella Veierbæk
      

Onsdag den 21. august kan du opleve sexolog og Tantrakvinde Susanne Mikaella Veierbæk, der dels holder foredrag om livsglæde, kærlighed og sex – med Tantra som omdrejningspunkt – og dels holder informationsmøde om Livsglædecentrets Tantramassagebehandler uddannelse.

- Tantramassage er en meget direkte vej til at genopdage sin seksualitet og livsglæde og få svar på, hvem man er, og hvad man vil med sit liv. Svarene findes inde i én selv, og tantraen er et rigtigt godt redskab til at finde dem, fortæller Susanne Mikaella Veierbæk, og fortsætter:

- I modsætning til andre behandlingsformer omfatter Tantramassage hele kroppen inklusive kønsdelene. Det er en meget nydelsesrig behandlingsform, der gør op med følelser som skyld og skam, og som kan åbne for alle de glemte følelser, tanker og oplevelser, de fleste af os bærer rundt på.

Foredraget har tre hovedoverskrifter:

  • Hvad er livsglæde, og hvad betyder livsglæde for dig i hverdagen? Få en række bud på, hvordan din hverdag bliver fyldt med mere livsglæde og med bedre kontakt til dig selv og din omverden.
  • Gnisten i parforholdet skal bevares, og det er ikke nok med "ugens buket" – kærlighed er en livsstil, og en af vejene er masser af glæde og grin.
  • Sex som kærlighedssprog: Susanne Mikaella Veierbæk fortæller om kønsdelenes hemmeligheder og giver et par rigtig gode idéer til, hvordan sex som kærlighedssprog kan udføres i praksis med udgangspunkt i Tantra.

Den sidste del af foredraget er helliget danmarks første Tantramassagebehandler uddannelse, som Susanne Mikaella Veierbæk oprettede i 2011 i Livsglædecentret syd for Roskilde. Eleverne gennemgår en toårig uddannelse, som kvalificerer dem til at etablere sig som behandlere inden for Tantramassage og samtaleterapi. Til oktober begynder hold tre, og er du interesseret, kan du denne aften også både lytte og stille spørgsmål i forbindelse med uddannelsen.

Tid: Onsdag d. 21. august, kl. 19-20.30
Sted: Hus 88 Blangstedgård, Blangstedgårdsvej, 5220 Odense
Entré: 150 kr.
Tilmelding: Tlf. 40 95 88 75 eller e-mail: livsglaedecentret@gmail.com