Er du et sted i livet, hvor du er startet op med ny kæreste og nye
dejlige børn, så er her lidt hjælp til at blive klogere på, hvordan I kan finde
fælles fodslag.
At være i et parforhold kan i sig selv være en udfordring.
Men det er vel egentlig det, de fleste mennesker ønsker.
-Én at komme hjem til,
-én at være tæt med,
én at dele sine oplevelser med,
-én at være intim med,
-én at ligge i ske med og
én at vågne op sammen med.
Det er i parforholdet, vi kommer tæt på os selv og mærker
vores egne grænser, og det er her, vi ikke gemmer os, og hvor vi lader de
fleste af vores knap så pæne sider komme til udtryk. Og sådan skal det være,
for hvis vi ikke kan være os selv, sammen med den vi elsker, hvem søren skulle
vi så kunne være det sammen med? Desværre er det sådan, at mange mangler
redskaberne til at løse de konflikter, der uundgåeligt viser sig på den fælles
vej.
Det kan være sin sag at have sine egne børn, men når
partnerens børn også kommer ind over, så opstår der tit og ofte nye og
anderledes udfordringer.
Det viser sig, at fædrene i nogle tilfælde afgiver
deres ”magt” til den nye kone, og at det bliver hendes børn, der får
fortrinsretten til hans opmærksomhed. Kvinden er tit den stærkeste rent
følelsesmæssigt, og hun er desuden bedre til at kommunikere og argumentere for
sine ønsker og idéer. Det kræver sin mand at være villig til både at være
lyttende og indstillet på at finde et fælles fodslag, så man kan mødes og få en
så harmonisk tilgang til hinandens børn som muligt. Man behøver absolut ikke at
være enige, blot begge parter er åbne for at ville se på de forskellige sider
hos hinanden. Give det plads, give det tid, og være parat til at gå på
kompromis med sine ønsker for at finde den bedst mulige løsning for alle parter.
Ens børn er de allernærmeste,
og når vi taler om børneopdragelse, skal vi være opmærksomme på, at det er
super sårbart, og at ingen, dybest set, vil hinandens børn noget dårligt. Husk
på, vi er inde og tale om forskelligheder, og syntes du, det var svært med
din eks?… Ja, så har du nu udfordringen skåret lidt mere ud i pap.
”Herfra vil jeg ønsker jer en rigtig go’ dialog. Må den
største hjertevarme være med jer og jeres børn. Må jeres liv blive levet i den
største respekt for konflikterne, som er en god vej til at gøre os klogere på
os selv og hinanden. Vores børn bliver kun stærkere af, at vi er så tydelige
som muligt i vores ”krav” til dem, og i de ”rammer” vi opstiller for dem".
Her er en række spørgsmål, I kan stille jer selv og hinanden, for at
blive mere klar over, hvad I hver især har med i rygsækken – tag dem ét af
gangen (her er rigeligt til mange gode snakke) og nyd, at du bliver klogere på
dig selv og din kæreste:
Hvor villig er du til at forandre dig for at finde en ny
løsning sammen med din kæreste?
Hvem skal vi hver især være i forhold til hinandens børn?
Hvordan skaber vi nogen trygge rammer for vores børn?
Er vi hinandens medopdragere, eller er det den biologiske
forælder, der har hovedansvaret. I så fald, hvordan skal den anden så forholde
sig?
Hvor går grænsen for, hvad jeg vil acceptere?
Hvad er vigtigt for dig i forhold til børnene?
Hvornår har man børnene?
Hvad ønsker man for børnene?
Hvor meget tid er der til børnene?
Hvilke værdier sætter du højest? Lav evt. en liste hver, og
giv den til hinanden, som oplæg til en god snak.
Hvilke værdier tror du/I, at børnene har? (hvert af
børnene).
Hvordan vil du helst opdrage dine børn?
Hvordan oplever du, at børn udvikler sig bedst?
Hvordan har din egen opvækst
været og hvad var godt/skidt for dig?
Hvem opdrog dig, da du var barn?
Er autoritet en god ting?
Hvad er en god autoritet?
Hvordan udvikler børn sig?
Jalousi, tabuer, forbudte
følelser:
Hvordan prioriterer I hinanden tidsmæssigt i forhold til
børnene?
Er der jalousi i forholdet? Dette opstår tit forhold til den
andens børn. Tiden går fra mig. Kan han/hun bedre lide børnene end mig (dette
er tabu og forbudt, men yderst væsentligt at få sagt højt, for at få det
bearbejdet).
Hvad mangler du fra sin kæreste, som børnene får?
Hvordan taler I om følelser?
Hvilke følelser er okay, og hvilke kan ikke tolereres?
Hvordan løser I følelsesmæssige udfordringer, og hvordan
løste du dem med din eks-kæreste?
Er jalousi i orden, kan du rumme følelsen?
Hvad er det ved børnene, som du ikke kan lide?
Se evt. på, hvad der har været tilladt i din egen
opdragelse?
Hvad har dine forældre sagt om den slags opførsel?
Tit kan der ligge en årsag til at du afskyr en bestemt
egenskab hos barnet. Det kan have med din egen opvækst at gøre. Dine ”Skygger”.
Noget der ikke var tilladt i dit liv, under din egen opvækst, og som du derfor
har ”pakket væk”. Formodentlig kan du slet ikke huske det.
Hvad vil du gerne have fra din kæreste?
Siger- eller gør du noget, med en underliggende agenda, som
ikke må siges højt. Dette kan ske, hvis du er vant til, at dine behov og ønsker
ikke bliver opfyldt, og du derfor ”spiller spil”, i stedet for at give udtryk
for dit reelle behov?
Det var alt for nu, jeg håber, I har kunnet bruge det og har fået
nogle gode snakke sammen.
Alt det bedste til dig, din partner og alle jeres børn.
Sanne Mikaela
