Noget skulle der ske. Igennem længere tid, var afstanden
mellem os blevet større og større, og der blev længere og længere imellem, at
vi talte sammen. Hverdagstingene fik vi ordnet, men rigtig talt sammen, rigtig
involveret os i hinanden og fortalt, hvad der skete i vores indre, det var så
lang tid siden, at jeg ikke engang kunne huske det. Sex havde vi sjældent, og
når det skete, var det uden glød. 43 års ægteskab – jeg ville ikke fortsætte på
den måde.
Så var det, at jeg kom til at læse om tantra og så, at flere
par havde fået det helt vildt dejligt sammen.
En dag mens jeg sad og kiggede på facebook, stødte jeg på et opslag om et tantramassagekursus for par, i Livsglædecentret. Det lød interessant. Vi kunne lære at få nærheden ind i vores forhold, stod der. Det var små hold, og jeg havde til og med tidligere fået Sanne Mikaela Bazlamit og Livsglædecentret anbefalet.
Vi talte sammen om det, min mand og jeg, og han syntes, jeg skulle
tage i forvejen, for lige at tjekke ud om det var der, vi skulle arbejde med
vores noget slunkne forhold.
Det blev en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Sanne er meget
indfølende, og snakken før tantramassagen fik sat en masse ting på plads i mit
indre. Jeg fløj derfra efter massagen. Det var som om hver eneste fiber i hele
min krop sang af glæde. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget lignende, og det
på trods af, at jeg nærmer mig de 62.
Samme aften bestilte jeg et weekendkursus, der skulle starte
tre uger senere. Jeg blev syg, men det var der nok en højere mening med, for da
vi mødte op om fredagen, og skulle møde de tre andre par, der skulle på kurset, var der ikke et gran af forsvar i min krop.
På Livsglædecentrets Tantramassagekurser for par, er der højst fire par tilstede, man masserer kun sin egen partner, og der foregår ikke noget seksuelt.
Det blev en weekend, som både min mand og jeg vil huske for
evigt. Jeg ved ikke, hvordan hun gjorde det, men Sanne formåede at skabe et rum,
hvor vi turde fortælle- og være i det mest svære. For mit vedkommende var det
en blufærdighed over at skulle være nøgen sammen med andre. Den blufærdighed
sad jeg søndag eftermiddag, og undrede mig over. Aldrig har jeg oplevet noget
så naturligt. Der blev delt, der var øvelser, og vi fik en gennemgang af- og
forståelse for, hvor seksuelt forskellige vi er som mand og kvinde.
Johnnys og
mit samliv og seksualitet er efter dette blevet en helt ny rejse udi, hvordan to
mennesker sammen kan vokse og udvikle en stor glæde, harmoni og kærlighed.
Jeg glæder mig til at lave massagerummet herhjemme, og til
at bruge den viden, vi har fået. Vi har allerede købt en briks.
Èt er sikkert – vi fik taget flere skridt ind i et ”nyt” og bedre forhold.
Alle skulle unde sig selv at tage på et tantramassagekursus... OOOOG - Johnny og jeg – vi napper 43 år mere sammen.